Junior assistant/Trainee
Vi tilbyder
Stillingen som Junior assistent/Trainee i Mazars i Danmark vil eksponere dig for en bred vifte af revisionsdiscipliner overfor danske såvel som internationale kunder i takt med, at du udbygger din erfaring og ekspanderer din viden.
Du bliver en del af et dynamisk og sjovt team i en virksomhed, der er stor nok til at have alle procedurer og retningslinjer på plads, men lille nok til, at du kan påvirke dit eget job, udvikle dig professionelt og bringe personlig værdi til dit arbejde.
Mazars i Danmark består af kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og som alle er forskellige steder i deres liv. Vi arbejder sammen ud fra gensidig respekt og hjælper hinanden med at holde vores fokus og engagement i top, selv i travle perioder med mange opgaver. Hos os bliver du en del af en sund arbejdskultur, hvor den gode balance mellem ”livet” og ”arbejdet” er noget, vi er særligt stolte af. Overtid er ikke et mål hos os – men gensidig fleksibilitet og at yde sit bedste er!
Hovedansvarsområder
- Sammen med dine kolleger vil du blive introduceret til:
- End-to-end servicering af kunder
- Revision, lige fra planlægning til udførelse og afslutning
- Regnskabsopstillinger
- Compliance-relaterede opgaver
Vi søger
Vi søger en Junior assistant/trainee, der brænder for processer, rådgivning og service samt trives med deadlines. Du har stærke samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Den ideelle kandidat har desuden:
- Afsluttet en gymnasial uddannelse
- Gode IT-kundskaber og nemt ved at lære nye IT-systemer. Derudover er kendskab til Microsoft Office-pakken en fordel.
- Flydende dansk både mundtligt og skriftligt er et krav.
- En pragmatisk tilgang til opgaverne med et godt blik for helheden
- En positiv, imødekommende og serviceminded personlighed
I Mazars arbejder vi med tal – men vi ER ikke tal. Hos os er medarbejderens udvikling og trivsel i fokus, og der er en verden af udviklingsmuligheder for dig, som tager initiativ og viser interesse, hjælpsomhed og engagement.
Stillingen er til vores nyindrettede åbne kontorer beliggende Midtermolen på Østerbro. Er du den rette til jobbet send da din ansøgning, CV og eventuelle referencer til nedenstående mail og anfør ”Junior assistant/Trainee” i emnefeltet.
Lær mere om Mazars her: https://dan.mazars.dk/Hjemmeside/Job-og-karriere