September - SDG nr. 16 “Fred, retfærdighed og stærke institutioner”

At fremme en bæredygtig udvikling i fredelige og inkluderende samfund, give adgang til retssikkerhed for alle og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer bør altid være et mål.

Verdensmål nr. 16 er det sidste af de 8 verdensmål, som Mazars har besluttet aktivt at fokusere på, som en del af vores CSR-strategi. Selvom det er det sidste verdensmål i rækken, er det bestemt ikke mindre vigtigt.

På den ene side trives virksomheder og samfundet i fredelige omgivelser med stabile og stærke institutioner. På den anden side underminerer konflikter, vold og korruption retsstatsprincippet og kan resultere i usikkerhed og risici. Der er behov for en ansvarlig styring og overholdelse af love og regler. Afhængig af hvor på kloden du befinder dig, kan samfundet og fællesskabet være indrettet meget forskellige. Det samme gør sig gældende for vores forudsætninger for, hvordan vi definerer og regulerer, samme. Vi har dog en grundlæggende ens opfattelse af fred og retfærdighed.

Vold og usikkerhed kan have ødelæggende konsekvenser for et lands udvikling, såvel som dets økonomiske vækst. Lande skal gennemføre foranstaltninger for at beskytte dem, der er i nød, og sikre menneskerettighederne under processen.

Vores rolle på dette område må være at håndhæve loven og minimere risikoen for hvidvaskning af penge, bestikkelse og korruption i virksomheder. Vi interagerer med mange parter hver dag og skal derfor have integritet i vores arbejde og tage ansvar, såfremt vi identificerer mistænkelig aktivitet. Som et uafhængigt autoriseret revisionsfirma fungerer vi som repræsentant for offentligheden og er til at stole på.

I Danmark er der sket meget i forhold til dette verdensmål i løbet af de sidste par år.

I 2018 blev et nyt hvidvaskdirektiv implementeret, og det fik stor opmærksomhed - med god grund. Økonomisk kriminalitet er i kraftig vækst og man oplever næsten dagligt en nyhed herom i de lokale medier. De IT-kriminelle forbedrer deres innovative evner og bliver mere og mere snedige. Vi skal holde ekstra øje med trusler herfra for at nå verdensmål nr. 16 i alle lande. Hos Mazars er procedurer og værktøjer for konfliktkontrol og hvidvaskdokumentation nødvendige redskaber til at vise vejen for, hvordan en global organisation inden for revision kan samarbejde.

Efter en række skandaler om hvidvaskning af penge, bedrageri og andre overtrædelser af EU-lovgivningen, hvor whistleblowere har spillet en afgørende rolle i afsløringerne, vedtog Europa-Parlamentet i oktober 2019 det såkaldte Whistleblower-direktiv. Whistleblower-direktivet betyder, at danske virksomheder med 50 eller flere ansatte skal have en whistleblower-ordning.

Mazars baseres på en platform af værdier og principper for det, vi tror vil skabe langsigtet bæredygtig succes for organisationen. Vi ønsker at arbejde på en måde, der fremmer vores værdier og sikrer, at vi leverer den bedst mulige service til vores kunder og det bedst mulige miljø for vores teams. I 2018 offentliggjorde Mazars proceduren og platformen for whistleblowing for alle partnere og medarbejdere hos Mazars. Denne whistleblowing-politik giver teammedlemmer inden for hvert firma mulighed for at rejse uforbeholdne mistanker, samtidig med at de beskyttes mod personforfølgelse, chikane eller disciplinær forfølgelse.

Mazars forpligter sig til at handle ansvarligt, åbent og professionelt og have en ægte interesse for, hvordan vi og vores regering handler. Vi øger bevidstheden i vores samfund om overgrebs realitet og betydningen af et fredeligt og retfærdigt samfund. Vi identificerer, hvordan vi kan implementere verdensmålene i vores dagligdag. Verdensmålene har til hensigt at reducere alle former for overgreb betydeligt og arbejde med regeringer og lokalsamfund for at afslutte konflikter og utryghed.

At fremme retsstatsprincippet og menneskerettigheder er nøglen til denne proces, ligesom det reducerer strømmen af ulovlige våben og styrker udviklingslandenes deltagelse i institutionerne for global regeringsførelse. Alle lande har stadig et stort arbejde foran sig!

Vil du vide mere?